Vi forstår hele workflowet — ikke kun computeren.
Vi har en grafisk faglig baggrund, ikke kun en teknisk — og mere end 20 års erfaring med Apple-baserede grafiske produktionsmiljøer. Det betyder, at vi ikke bare forstår, hvad Adobe Creative Cloud eller en farveprofil er rent teknisk. Vi forstår hele produktionskæden: fra fil til skærm til proof til print — og de steder, hvor IT og produktion støder sammen, hvor de fleste generalist-IT-firmaer taber tråden.
Vi arbejder med: grafiske virksomheder, reklamebureauer, brandbureauer, designbureauer, skilteproducenter, trykkerier, professionelle fotografer og marketingafdelinger — i både små virksomheder og store organisationer.
Storformatprint, RIP og ColorByte ImagePrint
Vi har installeret, opsat og kalibreret mere end 100 professionelle storformatprintere. Nordic Mac Solutions er ColorByte Software ImagePrint-forhandler (reseller) — en af de mest specialiserede software-løsninger i det professionelle print-workflow, og et af de steder, hvor forkert opsætning er dyrt at opdage for sent.
- Installation, konfiguration og opsætning af RIP-software, herunder ColorByte ImagePrint
- Oprettelse og vedligehold af printer- og medieprofiler
- Optimering af eksisterende RIP-opsætninger, der ikke leverer den kvalitet, de burde
- Fejlfinding af printkvalitet, banding og farveafvigelser
Fine Art, galleriprint og fotostudier
- Fine Art-print og galleri- og kunstprint til fotografer og gallerier
- Print-workflows til professionelle fotostudier
- Filforberedelse og farveforståelse specifikt til Fine Art-print
Skærmkalibrering, ICC-profiler og farvekonsistens
Farvestyring er ikke noget, man sætter op én gang og glemmer. Skærme, printere og lys ændrer sig over tid — uden løbende kalibrering driver hele kæden langsomt væk fra hinanden, uden at nogen lægger mærke til det, før et kundeprint kommer retur.
- Skærmkalibrering med professionelt kalibreringsudstyr
- Printerkalibrering og oprettelse/vedligehold af ICC-profiler til både skærme og printere
- Soft proofing, så skærmen viser det, printeren rent faktisk kan
- Farvekonsistens hele vejen fra skærm til print, som en fast rutine — ikke en engangsopgave
Tjekliste — skærmen og printet matcher ikke
Gennemgå i denne rækkefølge, før I konkluderer, at det er printeren eller RIP'en, der er noget galt med:
- Bekræft skærmens kalibrering er aktuel — hvornår blev skærmen sidst kalibreret? De fleste professionelle skærme bør genkalibreres hver 2-4 uge; en skærm, der er "kalibreret" for seks måneder siden, er reelt ukalibreret.
- Tjek at det korrekte ICC-profil er valgt i det program, I proofer i (fx Photoshop, InDesign) — både skærmprofilen og outputprofilen (papir/printerkombination) skal matche det, I faktisk bruger.
- Bekræft soft proofing er slået til korrekt — er "Simulate Paper Color" og "Simulate Black Ink" sat rigtigt for jeres konkrete papirtype, eller viser skærmen et generisk output, der ikke afspejler papirets reelle hvidpunkt?
- Tjek printerens/RIP'ens medieprofil matcher det fysiske papir, der reelt sidder i printeren — en forkert eller forældet medieprofil er en af de hyppigste årsager til farveafvigelser, og fejlen ligger her langt oftere end i selve printeren.
- Verificér omgivelseslyset ved skærmen — dagslys eller forkert farvetemperatur i rummet ændrer, hvordan farverne opfattes, selvom skærmen teknisk viser det rigtige.
- Kør en testprint med et kendt referencebillede (fx et standard IT8-target eller et billede, I kender godt) og sammenlign direkte mod skærmen under kontrollerede lysforhold — det isolerer, om afvigelsen er reel eller opfattet.
Hvis alle seks punkter er i orden, og afvigelsen stadig er der, er det typisk enten en fysisk fejl i printerens dyser/hoveder eller en forældet ICC-profil, der bør genoprettes med et nyt kalibreringsmåling.
Adobe Creative Cloud og det samlede workflow
Vi håndterer Adobe Creative Cloud som en del af en samlet arbejdsplads, ikke kun som en licens der skal betales — og vi kender samspillet mellem alle led i kæden: Mac, Adobe Creative Cloud, professionelle skærme, kalibreringsudstyr, storformatprintere, RIP-software, netværk, backup og Microsoft 365.
- Udrulning og licenshåndtering af Creative Cloud til hele teamet
- Opsætning af delte skrifttyper, biblioteker og cloud-dokumenter
- Microsoft 365 i et kreativt team, uden at gå på kompromis med workflowet
- Netværk og backup til store mediefiler og projektarkiver (se også vores Synology-side i Business Support)
„Vores printfarver matcher ikke skærmen.“ — det er her, vi starter. Har I et lignende problem?
Skriv til os ›